Udfordringer i arbejdslivet
Vores arbejdsliv har stor betydning for vores identitet og er for langt de fleste, også det der skaber vores økonomiske eksistensgrundlag. Arbejdsliv, privatliv og helbred er ikke tre adskilte størrelser, men er i langt de fleste tilfælde tæt forbundet. Når der sker drastiske ændringer i vores liv, kan det derfor have indvirkning på flere områder på én gang. Det kan derfor være en særdeles utryg situation at stå i, når vi oplever udfordringer i arbejdslivet. De færreste kommer igennem et arbejdsliv, uden at skulle skifte job undervejs, eller at opleve at gå uden arbejde for en periode.
Hen mod slutningen af arbejdslivet, er det også normalt, at man må erkende at man ikke kan arbejde med samme intensitet og i samme tidsomfang, som man har kunnet tidligere. Statistikken for stress i den danske befolkning taler for sig selv, men det kan være en god investering at tage grundigt vare på vores funktionsniveau, således at vi gennem hele livet er mindst muligt begrænset i forhold til de ting vi gerne vil. Her tænker jeg ikke blot i den erhvervsaktive alder, men at vi også investerer i at få et rigt liv på den anden side. Jeg har desværre set mange i de 15 år jeg har arbejdet inden for beskæftigelsesområdet, der har overbrugt sig selv, og som følge af dette er blevet tvunget til at leve med begrænsede muligheder for at leve det liv de gerne vil, både privat og arbejdsmæssigt.
Kontakt
Er du interesseret i en konsultation, er du velkommen til at tage kontakt eller booke en konsultation her på siden.
-
-
-
- Telefon: 3142 3304
- mads@psykologgron.dk
-
-