Depression

Rammer følelsen af nedtrykthed, tristhed eller manglende livslyst, kan selv de mindste ting i vores liv, til tider virke uoverskuelige. Sammen med den reducerede energi og svær træthed, følger der ofte nedsat selvtillid/selvfølelse, selvbebrejdelser og svær skyldfølelse. Det kan muligvis skyldes, at vi ikke bare kan præstere, som vi plejer at kunne, eller fordi vi gennem længere tid har præsteret for meget, og vi er blevet udtrættet. Depression kan være utrolig kompleks, og der er i mange tilfælde ikke kun én udløsende faktor.

Nedtryktheden giver ofte markant nedsat lyst/interesser på områder, hvor vi normalt har det rigtig godt, og oplevelser vi normalt forbinder med glæde, opleves pludseligt som værende ligegyldige. Depression kan give tænke-, hukommelses- og koncentrationsbesvær, og i værste fald fører det også til tanker om død eller selvmord.

Ifølge Sundhedsstyrelsen rammes mere end hver 7. person i Danmark af depression og World Health Organisation anslår, at 264 millioner mennesker på verdensplan er ramt af depression.

    Kontakt

Er du interesseret i behandling, er du velkommen til at tage kontakt eller booke en konsultation her på siden.

        • Telefon: 3142 3304
        • mads@psykologgron.dk
Terapi